Sådan strukturerer du en aften som vært
De fleste har stiftet bekendtskab med den spænding, nervøsitet og forvirring en aften som vært kan bringe. Dagene op til forsøges det at planlægges, men arbejde, venner og familie tager utrolig meget af planlægningstiden, og det resulterer nogle gange i glemsomme øjeblikke. Det kan i nogle tilfælde have været en anelse uoverskueligt at danne sig et overblik over aftenens mange forskellige opgaver og serveringer. Skal der planlægges underholdning, har vi nogle allergener, hvilken tallerken skal gæsterne præsenteres for og meget mere. Af den årsag modtager du her tips og tricks til struktureringen og organiseringen af din aften som vært.
Planlæg aftenen
Utrolig ofte hørt, men dette er gældende for alt, hvad du skal planlægge og organisere igennem dit lange liv. Start i god tid. Sæt dig ned et par dage før og strukturer de vigtigste punkter. Det giver mere overskueligt overblik, og giver samtidig kreativitet og overskud til andre ting. Når aftenen skal struktureres, bør du overveje først at fastlægge en menu. Skal det være græsk, spansk eller italiensk tallerken? Eller ønsker du at servere noget forskelligt? Valget ligger hos dig som værten. Så snart menuen er fastlagt skal indkøbslisten skrives. Overvej her ikke udelukkende at skrive ingredienser til dine retter på listen, men kombiner den med servietter, snacks og pynt. Til sidst skal du beslutte dig med henhold til eventuel underholdning, musik spilleliste, samt fastsætte et tidspunkt for gæsterne.
Menuen
Som vært består det sværeste ved aftenen ofte i at sammensætte den rigtige menu. Det vil sige et tilpas antal velsmagende retter, der varierer i mellem både lettere og tungere retter, og til sidst kombineres med de rigtige drikkevarer. Det kan ofte være svært at vurdere, om der skal serveres to, tre eller fire retter, hvilke snacks der skal være, samt hvilken vin der skal drikkes. Brug internettet som inspiration til at finde din perfekt sammensatte menu og overrask dine gæster.
Underhold dine gæster
Et andet vigtigt aspekt som vært, er at sørge for gæsterne hygger sig og har det sjovt. Det kan let opnås ved at have en leg eller to. Det kan være enten før I sætter jer til bord, imellem retterne eller efter maden. Der findes et hav af forskellige underholdningslege, hvilke der er bedst, det er op til dig som vært at vurdere ud fra, hvilke gæster du åbner dørene for. Blandt klassikerne findes blandt andet musikquizzen. Her bør du tage sange fra alle forskellige genre, og gerne nogle klassikere. Udover musikquizzen er Margrethes-skål et fantastisk sjovt spil, hvor alle kan være med. Tredje og sidste forslag er den berømte Tips-13. Spørgsmålene kan være baseret på paratviden, eller dine gæster. Ønsker du at gøre quizzen mere personligt anbefales spørgsmål om gæsterne klart. Det kan være sjove historier, måder de reagere på eller ting de godt kan lide.