Kan man bygge sin egen træterrasse?

Er du ikke selv professionel håndværker, men har til gengæld en god portion gåpåmod i maven og hænderne godt skruet på? Så vil du sagtens selv kunne indfri ønsket om en ny terrasse. Så er spørgsmålet måske nærmere, hvordan du reelt begiver dig afsted med at bygge din egen træterrasse. I den forbindelse er der et par grundlæggende råd, der er gode at overveje, inden projektstart. Først og fremmest bør du afgøre placeringen og materialerne, før du går i gang. Det kan f.eks. virke optimalt at anlægge træterrassen ud fra din stue, men overvej først, hvordan solen står det pågældende sted, og tilmed om vindforholdene vil være til gene eller ej.

 

Den optimale type træterrasse til dit hus

Der findes som sådan ikke en bestemt type træterrasse, som er den gængse. For den optimale løsning vil altid afhænge af, hvordan huset er bygget, hvordan grunden er og ikke mindst, hvad dine specifikke ønsker til terrassen er. Når du skal vælge, hvilken type træterrasse, du vil gå med, kan du med fordel starte med at lægge et konkret budget for projektet. Der findes derudover følgende overordnede terrassetyper:

  • Hævet terrasse
  • Overdækket terrasse
  • Terrasse på haveniveau – kan også lægges med fliser

 

Vedligeholdelse af træterrassen

Et jævnligt vedligehold af din træterrasse vil gøre underværker. Alt efter hvilket materiale din terrasse bygges i, er der mere eller mindre arbejde i vedligeholdelsen. Træsorter som eg og mahogni har på grund af deres høje indhold af harpiks imidlertid kun sjældent behov for vedligeholdelse. Ved trykimprægnerede træterrasser gælder et tilsvarende lavt niveau af vedligehold, men her bør du til gengæld af og til slibe terrassen let ned før den opfriskende maling. Generel rengøring af træterrasser bør desuden ske ved brug af terrassevaskere monteret på højtryksrensere.