Sådan kan du vedligeholde din kloak

Det er ofte først, når kloakken ikke virker, at man begynder at give den opmærksomhed. Men hvorfor ikke komme problemerne i forkøbet?

Hvad kan en kloakmester hjælpe med?

En professionel kloakmester kan være behjælpelig på en lang række områder, når det kommer til vedligeholdelsen af din kloak. Her er blot nogle af kloakmesterens opgaver:

  • Inspektion og rensning af kloakker
  • Tilslutning til offentlige stik- og kloakledninger
  • Etablering, udskiftning og vedligeholdelse af afløbssystemer og rør
  • Opbygning af brønde
  • Opsætning af private rensningsanlæg
  • Etablering af dræn og nedsivningsanlæg

Sådan kan du selv vedligeholde din kloak

Det er en fordel for din kloaks funktionsevne, hvis du selv løbende sørger for vedligeholdelse. Først løfter du dækslet af brønden med en krog eller en metalstang. Herefter fjerner du snavs og skidt fra brøndens bund. Til formålet skal du bruge en kloakrenser, som du let kan leje hos dit lokale byggemarked. Du giver sider, bund og kloakrør en grundig afspuling med en vandslange. Hvis skidtet er genstridigt, kan du bruge en børste til at løsne det, hvorefter du spuler det væk med slangen. Mens du alligevel har dækslet af brønden, kan du tjekke siderne for skader. Af og til bliver brøndene beskadiget af hård frost eller rødder, som har gnavet sig vej igennem. Hvis du finder sådanne skader, skal du kontakte en kloakmester. Som afslutning på din egen vedligeholdelse af kloakken fjerner du snavs fra dækslet og karmen, inden du igen lukker til.

Fordele ved at bruge en autoriseret kloakmester

Du synes måske, at den beskrevne vedligeholdelsesproces virker lidt uoverskuelig. Du kan derfor med fordel hyre en professionel kloakmester. En uddannet kloakmester har fået en virksomhedsautorisation af Sikkerhedsstyrelsen, hvilket sikrer en vis kvalitet af arbejdet, vedkommende udfører. Det er altså trygt og sikkert for dig at få hjælp af din kloakmester.