DIY: Naturlige rengøringsprodukter til hjemmet

Det er ingen hemmelighed, at rengøringsmidler fra disken i supermarkedet ofte indeholder kemikalier og andre hårde stoffer, der kan være skadelige for både dig, dit hjem og miljøet. Hvis du dertil også har en følsom hud eller er allergiker, kan det være rigtig svært at finde naturlige og allergivenlige rengøringsprodukter uden at skulle gå på kompromis med effektiviteten. I dette indlæg vil vi give dig de bedste tips til at lave effektive, naturlige og allergivenlige rengøringsmidler, der vil gavne både dig, dit hjem og miljøet.

Skrap kemi er ikke lig med renere omgivelser

Den skrappe kemi i velkendte rengøringsmidler er ikke tilføjet, fordi den nødvendigvis gør dit hjem renere – pointen er, at den er en smule hurtigere og sparer dig for noget knofedt. Det er derfor ikke en nødvendighed for rene omgivelser at bruge rengøringsmidler med skarp kemi. Når du her får opskriften på diverse DIY rengøringsmidler, vil du opdage, at nogle simple og naturlige ingredienser kan dække samtlige af dine rengøringsbehov. Du vil også opdage, at det, du skal bruge til at lave DIY rengøringsmidler, ofte allerede befinder sig i dit hjem og altså er billige basisvarer – kunsten er at mixe dem rigtigt.

DIY rengøringsmidler: De perfekte alternativer

Blandt vores opskrifter på DIY rengøringsmidler finder du alternativer til nogle klassiske rengøringsmidler, der bruger meget skrap kemi og indeholder direkte usunde stoffer:

  • Afløbsrens: Dette rengøringsmiddel er bestemt svært at undvære i husholdningen. Hvis du ønsker en DIY version af dette rengøringsmiddel uden skrap kemi, skal du blot blande: 3 dl. bagepulver med 1,5 dl. salt og hælde i afløbet. Efterfølgende hælder du varm eddike i og lader det boble i 15 minutter og afslutter med varmt vand.
  • Universalrengøring: En klassisk genstand i enhver husholdning. DYI versionen indeholder: En blanding af 2,5 dl vand, 3 spsk. opvaskemiddel og 25 dråber Tea Tree Oil. Hæld blandingen på en flaske og så har du DIY rengøringsmiddel, der er naturligt og effektivt.
  • Kalkfjerner: Kalk er en af de største fjender i enhver husholdning, og derfor ofte behandlet med krads rengøringsprodukter. DIY rengøringsmiddel til kalk bruger blot: 2 dele opvaskemiddel og 1 del husholdningseddike.

Der findes flere gode opskrifter derude, men prøv dig af med disse og se, om de ikke også kan bruges andre steder i dit hjem.