Få frisk vand med brus i din vandhane

Det er altid dejligt med lidt hverdagsluksus, som får det daglige liv til at smage en lille smule af weekend og ferie. Det fantastiske er, at selvforkælelsen kan starte et så simplet sted som i din køkkenvask. Du kan i dag få installeret en specialvandhane, som kan give dig frisk danskvand, lige når du vil have det. På alle tider af døgnet kan du få vand med brus i køkkenet. Vandhanen tilbyder et skønt alternativ til det kedelige postevand, og du kan selv indstille vandhanen til præcis den mængde brus, du ønsker. På den måde har du altid mulighed for at komme hjem til et brusende, friskt glas danskvand direkte fra hanen.

 

Hvad er danskvand?

Danskvand er en udødelig klassiker på sodavandshylden. Med sin neutrale smag rammer det bredt, og det er af samme grund velegnet til at blande med saft eller i diverse drinks. Du kan for eksempel komme det i en lækker mojito sammen med lidt frisk mynte fra haven.

 

Det vides ikke, hvorfor den brusende drik fik tilnavnet danskvand, men det har hængt ved i mange år. Bruset i vandet kommer fra kulsyrens kemiske reaktion, som skaber en boblende sensation i din mund.

 

Hvorfor drikke danskvand?

Danskvand er en meget forfriskende og læskende drikkelse. Det består af 99,9% vand og kan dermed fint indgå i det daglige væskeindtag, som du har behov for, hvis du vil holde dig sund og velhydreret. Hvis du har en hang til sodavand, er danskvand et rigtig godt alternativ, hvis du spørger din tandlæge. Det indeholder ikke den samme mængde sukker som for eksempel cola, fanta eller sprite, og dine tænder tager derfor ikke skade på samme måde, hvis du vælger at erstatte sodavandet med danskvand i det daglige.