Skal du lægge ny indkørsel?

Når du skal i gang med at lave ny indkørsel til huset, kan det være fristende at gå direkte i gang med at lægge fliser, men det er en dårlig ide. En indkørsel kræver nemlig grundigt forarbejde, for at få en flot indkørsel, der holder i mange år. Sørg for at bunden er solid. Der skal være det rigtige lag sand, jord og stabilisering, så stenene mange år efter stadig kan holde til vægten fra trafikken i indkørslen. Husk også en kantsikring, så stenene ikke skrider ud af form efter noget tid.

 

Den rigtige belægning

Hvordan træffer man et valg om belægning til indkørslen? Alt efter hvilke sten du vælger til indkørslen, kan du skabe meget forskellige uderum, der kan pryde huset og haven.

Med små fliser kan du nemmere lave mønstre, som kan skabe en dynamisk fornemmelse, mens større fliser kan skabe mere ro, men de har dog en tendens til nemmere at knække under vægten. Du kan også skabe dit helt eget unikke look og blande de små og store sten.

Derudover skal du overveje, om stenene skal være mørke, som bliver meget varme om sommeren, eller om det skal være natursten eller beton. Det kan også være, at du helst vil have sten, der matcher den øvrige belægning om dit hus.

 

Hvad koster en ny indkørsel?

Prisen for en ny indkørsel afhænger af mange forskellige faktorer. Det er blandt andet hvor mange kvadratmeter, hvilke sten du har valgt, størrelsen af belægningsstenene, om der skal laves meget forarbejde, hvor mange timer, der skal bruges på at lægge sten og hvilket firma, du hyrer til opgaven. Du kan derfor også være heldig at kunne spare mange penge på regningen, hvis du får tilbud fra forskellige firmaer. Så kan du sammenligne priser og finde det tilbud, der passer bedst til din indkørsel.