Den helt rette facadedør
Det kommer næppe som en overraskelse, at facadedøren ofte er noget af det første man møder, når man besøger nogens hjem. Det er derfor bestemt ikke uvæsentligt, at vælge den rigtige facadedør, som passer ind i boligen – og som også er praktisk. Vi giver dig her 3 gode råd til valg af din facadedør.
Vær konsekvent i stilen
Dit hjem har i forvejen en stil og et udtryk, og måske har du arbejdet for, at huset netop skal udstråle det, det gør. Sørg derfor for, at facadedøren også passer ind i dette udtryk, så den bidrager til den stil, du allerede har skabt i dit hjem.
Eftersom at facadedøren er noget af det første, man møder, kan man med fordel sørge for, at døren på en måde bliver en “ledetråd til denne stil”, så ens gæster med det samme får indtrykket af, hvilken stil de træder ind i.
Hav energien i baghovedet
Det er i forvejen en investering at få en ny facadedør – det skal helst ikke koste for meget derefter. Facadedøren er den tætteste forbindelse mellem inde- og udeklimaet, og isolation er derfor en meget vigtig faktor at overveje.
Hvis du vælger en hoveddør med god isoleringsevne sikrer du dig, at varmen ikke slipper ud, og kulden forbliver udendørs. Det vil både din varmeregning og klimaet utvivlsomt sætte pris på.
Vælg den rigtige størrelse
Størrelse er næsten selvsagt som en vigtig overvejelse, men det bør stadig nævnes. Der findes naturligvis standardmål på facadedøre, men det er ikke garanteret, at dette vil passe til døråbningen i dit hus. Mål derfor op inden du køber en facadedør– det sidste du ønsker er, at købe drømmedøren, for så at finde ud af, at den slet ikke passer ind i åbningen.