Lær at strikke og lav personlige gaver til dine nærmeste
Over de seneste år er det at strikke praktisk talt blevet det nye sort. I forbindelse med pandemien, selvisolering og en nyfunden kærlighed for bæredygtighed er strik gået fra at være en gammel husmordisciplin til at blive en hobby for folk i alle aldre og af alle køn. Der skal egentlig kun ganske få ting for, at du selv kan komme i gang med dit strikkeeventyr. Derfor har vi her samlet en guide, så du kan lære at strikke hurtigt og nemt
Lær at strikke med garn, strikkepinde og videoer
I bund og grund skal du blot have fat i to ting for at komme i gang med at lære at strikke: garn og strikkepinde. Der findes naturligvis flere typer af både garn og strikkepinde, og når det kommer til garn, er det primært en smagssag. Når det kommer til strikkepinde, anbefales det, at man starter med strikkepinde i en tykkelse på mellem 4 og 6 mm. Når du vælger strikkepinde i den størrelse, vil du kunne se resultater rimelig hurtigt, uden at det bliver for klodset at sidde med. Det næste skridt til at lære at strikke er, at du skal lære at slå såkaldte ”masker” op. Her vil vi klart anbefale, at du finder nogen videoer online, der viser, hvordan man gør. Det gør det væsentligt nemmere at lære at strikke, når man har en visuel guide, og der er en masse brugbare videoer at finde på Youtube og andre platforme.
Start småt
Når du skal i gang med dit første strikkeprojekt, er det klogt at starte småt. Måske kender du nogen, der snart skal være forældre, og så kan du med fordel lære at strikke et lille tæppe eller en lille hue til din lille ny. Når du har lært at strikke bedre og har fået blod på tanden, kan du give dig i kast med mere ambitiøse projekter.