Sådan skifter du selv dækkene på bilen
Er sæsonen ved at skifte, og er det blevet tid til at skifte til enten vinterdæk eller sommerdæk? Så læs med her og hør mere om, hvornår du har brug for at skifte, og hvordan du bærer dig ad med at få dem skiftet.
Skift dine dæk
Først og fremmest anbefales det, at du skifter mellem vinterdæk og sommerdæk, når sæsonen ændrer sig. Det er ikke decideret lovpligtigt, men de rigtige dæk til sæsonen giver et meget bedre vejgreb. Bruger du fx sommerdæk igennem hele vinterperioden, vil du have en meget længere bremselængde, og det kan i værste tilfælde betyde, at du ikke kan nå at bremse, når du trykker bremsen i bund. Det kan derfor blive både dyrt og farligt, så sørg for at få skifte til vinterdæk hurtigst muligt.
Derudover skal du også overveje at skifte dæk, hvis du har købt en brugt bil. Har du købt en brugt bil, er chancen for, at dækkene er blevet slidt ned nemlig særlig stor, og derfor har du brug for et dækskifte, så du kan blive godt kørende.
Guide til at skifte dæk
At skifte til vinterdæk eller bare i forbindelse med, at du har købt en brugt bil, kræver faktisk ikke det helt store. Det, du skal bruge, er:
- Et hjulsæt
- En donkraft
- En hjulnøgle
Både en donkraft og en hjulnøgle ligger i langt de fleste biler, men hvis du har købt en brugt bil, hvor det mangler, skal du ud at investere i det. Når du har fundet udstyret frem, skal du blot følge disse trin:
- Placer donkraft ved bilens løftepunkter. Det er cirka 20 cm fra hjulene
- Hæv bilen en lille smule og løsn hjulboltene
- Hæv bilen helt op og skru hjulboltene helt af
- Fjern hjulet og sæt de nye dæk på
- Spænd hjulboltene hårdt til
- Sænk bilen igen
Kontakt et autoværksted
Er du ikke helt tryg ved at skifte til vinterdæk eller udskifte din brugte bils slidte dæk, anbefales det, at du kontakter et autoværksted, som kan klare opgaven for dig. På den måde er du sikker på, at hjulene bliver skiftet fuldstændig korrekt, og at din bil er godt kørende efterfølgende – også selvom du har købt en brugt bil.