Boring af huller i beton: Guide til boring i beton

 

Når du står over for at skulle bore huller i beton, kan dette umiddelbart godt virke som en stor udfordring, da det generelt ikke er det mest ideelle materiale at bore i. For det første kan det være en hel umulig udfordring, hvis ikke du har det rette udstyr i form af en god boremaskine samt den rette type bor. Selvom der er tale om boring af små huller, kan dette være en meget problematisk opgave uden det rette udstyr, men hvis du ved, hvad du skal bruge, kan du klare alle de boringsopgaver, du bliver stillet over for.

 

Hvilket udstyr skal du bruge?

 

For at være i stand til at løse en boreopgave på bedste vis skal du bruge en borehammer. Fordelen ved at anvende en borehammer, når der skal bores i beton, er, at du ikke nødvendigvis skal lægge samme kraft i, når du borer. Du skal faktisk blot være i stand til at holde maskinen ned i hullet, og så skulle boremaskinen meget gerne klare resten af opgaven.

 

Udover at have borehammeren som udstyr er det også meget vigtigt, at du har det rette bor til maskinen. Borehammeren bruger nogle såkaldte SDS-bor. Et almindeligt bor har et glat skaft, hvorimod SDS-bor har nogle riller i siden af skaftet, der gør, at der er en meget bedre kraftoverføring til boret. Fordelen ved SDS-boret er, at det er meget hurtigt at sætte i borehammeren, og du har endda mulighed for let at skifte bor uden at skulle bruge værktøj.

 

Hvordan skal boringen udføres?

 

Som udgangspunkt fungerer borehammeren som en normal boremaskine, så du skal blot trykke på knappen, hvorefter boringen finder sted. Dog er der et par tips, du med fordel alligevel kan følge:

 

Mål op til hullet: Det at måle op til hullet er faktisk lige så vigtigt som at bore selve hullet. Hvis du borer forkert i betonen, vil dette medføre, at du skal i gang med spartelmasse og maling, hvorfor det er en god ide altid at måle to gange og sætte et kryds, der kan angive hullets placering.

 

Vælg borets diameter:

Det er ikke nødvendigt at bore større huller, end der er brug for. F.eks. er et lille 6 mm hul rigeligt, hvis du skal hænge et billede eller en lampe op, hvorimod det kan være nødvendigt at vælge at bore et hul på 8 eller 10 mm. Dog ses det generelt, at 6 og 8 mm er de mest anvendte størrelser.

 

Bor i den rette dybde:

Det er vigtigt at vælge den rette dybde til hullet. Et trick for at sikre dette kan være, at sætte et stykke tape på boret, der angiver dybden, hvortil du skal bore. Herved sikre du både, at hullet bliver dybt nok, men også, at du ikke borer hele vejen gennem væggen.