Vil du gøre dit hjem mere personligt?

Har du brug for inspiration til næste gør-det-selv-projekt? Maling er en nem måde at gøre dit hjem mere personligt. Forskellige slags overflader kræver forskellige slags maling. Farvesammensætninger er der et hav af på onlineplatformen Pinterest, og du kan med fordel supplere med inspiration fra malerfirmaer, der ofte lægger tidligere projekter op på deres hjemmesider og sociale medier. Uanset om du står midt i et større gør-det-selv-projekt, eller dit hjem bare har brug for et nyt touch, er maling af vægge eller andet en god mulighed for at sætte dit personligt præg på hjemmet.

Sociale medier, hjemmesider og malerfirmaer

Både Pinterest, Facebook og Instagram er gode inspirationskilder til gør-det-selv-projekter. En ofte overset kilde til inspiration er imidlertid håndværkerne selv – altså dem der lever af at udføre de opgaver, der kan kategoriseres som gør-det-selv-projekter. Mange håndværkere er efterhånden til stede på de forskellige sociale medier, og du kan derfor drage nytte af deres faglige kompetencer og på samme tid se billeder af andre lignende projekter, de har udført. Dette gælder også malerfirmaerne. Omvendt kan du også udnytte inspirationen fra de sociale medier og tage billeder med til fagforretningerne – her vil mere erfarne fagfolk kunne komme med værdifulde indspark og råd til, hvordan du bedst kan omsætte din ide til virkelighed.

Det skal du vide, inden du maler

Udover råd og vejledning fra malerfirmaer omkring valg af maling, farvekoder og specielle overflader, er der et par ting, du bør huske, inden du går i gang med dit malerarbejde. Først og fremmest skal du anskaffe det rette udstyr. Ryd derefter rummet og sørg for at dække det af. Slutteligt er det en god ide at spartle revner i væggen – på den måde får du det pæneste resultat.