Tips til et mere stilrent hjem
Et stilrent hjem kan være en svær opgave, fordi det skal være funktionelt og samtidig passe til din egen personlige stil. Her kommer et par tips til, hvordan du kan holde dit hjem stilrent og indbydende, både overfor gæster og dig selv.
Gør det simpelt
Det er vigtigt at holde dit hjem simpelt. Det gøres nemt ved at have orden i dine ting. Sørg for at have ryddet op og have opbevaringsløsninger til alle dine ting, som ikke skal stå fremme. Så er det nemt at rydde og nemt at holde stilrent. Brug rolige materialer i din indretning, der skaber sammenhæng mellem rummene i dit hus eller lejlighed og giver en dejlig helhedsoplevelse til dit hjem. Når der er harmoni mellem materialer og tekstur i din indretning kan du opnå et ”Less is more”-udtryk, fordi sammenhængen mellem dine ting kan skabe ro og rummelighed.
Gulv har også betydning
Du må endelig ikke glemme, at gulvene i dit hjem også er med til at skabe harmoni. Trægulve skaber hygge og det bliver hurtigt mere personligt, da det slides med tid, og dermed bærer et personligt præg fra hverdagen i dit hjem. Hvis du gerne vil have sildebensparket, men synes det er for dyrt, kan du vælge den lidt billigere løsning og vælge laminat i stedet. Laminat kan give samme look, og det er samtidig ikke så modtageligt overfor slid, som trægulve er.
Husk hyggen
Når du indretter, så husk at bruge småting og nips, som bidrager til den samlede stil i dit hjem. Brug tæpper på dine trægulve, som kan mildne udtrykket og samtidig give et hyggeligt look. Gør indretningen mere personlig, men husk at ”Less is more”, og det er ikke nødvendigvis alle dine personlige udsmykninger, som passer ind i den stil, du går efter i dit hjem.