Skab en unik soveplads

Vi tilbringer størstedelen af vores liv i sengen, og soveværelset skal således være en afslappende oase. Når vi har valgt en seng til soveværelset, indretter vi dog som regel resten af rummet udenom denne. Der findes imidlertid mange alternativer, der kan skabe en unik overgang mellem rummets forskellige elementer. Du kan eksempelvis lave en palleseng. En palleseng kan tilføje et råt og tidløst design til soveværelset og samtidig gøre rummet mere funktionelt. Pallesengen kan laves i mange forskellige stilarter, højder og former. Det er med andre ord en alsidig seng, der sikrer dig et stabilt grundlag og en god nattesøvn.

 

Husk dette inden du går i gang

Det er som udgangspunkt ikke en svær proces at bygge en palleseng. For at få det bedste resultat er det dog en god idé at finde den helt rette madras. Hvis du ønsker at bruge din egen madras, er det vigtigt at have målene på plads, inden pallesengen bygges. Ellers er det også muligt at købe en madras, der passer specielt til pallesenge. Foruden valg af madras er det fordelagtigt at sætte hjul på sengen, når den først er samlet. På sådan vis kan du nemlig hurtigt og effektivt støvsuge under din palleseng og holde soveværelset rent uden forhindringer.

 

Sådan bygger du en palleseng

En palleseng er et overskueligt gør-det-selv projekt, men det kan ofte volde problemer, hvis man glemmer en af delelementerne i processen. Med disse råd er du sikker på at få et holdbart resultat:

  • Beslut dig for størrelsen og designet på din palleseng. Overvej hvor meget plads du har brug for, samt hvilken stilart du går efter, inden du skruer pallerne sammen.
  • Find de rette materialer. Det er vigtigt, at du udvælger de helt rette træpaller og sørger for at få dem overfladebehandlet ved at vaske og slibe.
  • Saml pallesengen. Når du har materialerne på plads, gælder det om at samle sengen. Her er det en god idé at bruge beslag, så de enkelte træpaller sidder godt sammen og er stabile.

Når du har samlet din palleseng, skal du blot smide den helt rette madras på pallerne – så har du en speciallavet og autentisk soveplads på ingen tid.