Når solen står højt på himlen og kalenderen melder ferie, er vi mange, der bruger vores cykel hyppigt til at komme frem og tilbage fra sommerens arrangementer. Derfor er det et oplagt tidspunkt at give din cykel et velfærdstjek, så du er sikker på, at den er fuldt køreklar til sommerens eskapader. Det kan også være, at du har planlagt en cykelferie på Bornholm, eller du blot er kommet i tanke om, at det er meget længe siden, din cykel har fået en kærlig hånd. Hvad end tilfældet måtte være kan du her finde gode råd og vejledning til, hvordan du tjekker din cykel på samme måde, som et cykelværksted ville gøre det.
En skridt for skridt-guide til en køreklar cykel
Det er altid vigtigt, at man sørger for, at alt fungerer korrekt på sin cykel. Det sikrer dig en sikker og problemfri cykeltur og gør dig til en god medcyklist. Derudover er der dårligt noget værre end, når kæden hopper af midt på bakken, fordi den er for slap. Her er de vigtigste elementer på din cykel, som også er dem, et cykelværksted fokuserer på, når de fikser cykler:
Bremser
Test dine bremser og kontrollér, at bremseklodserne griber ordentligt fat. Hvis bremserne føles usikre eller jævne, skal de justeres eller udskiftes på et cykelværksted.
Kæde
Din kæde skal være ren og smurt. Hvis den er for stram, vil det lede til slid, og hvis den er for løs, kan den falde af.
Dæk
Tjek dine dæk for skader, slid eller punkteringer. Sørg for, at dine dæk er pumpet til det korrekte lufttryk (som står på dæksiden).
Gear
Skift igennem alle gear for at sikre, at de fungerer korrekt uden at hoppe eller slippe. Hvis der er problemer med dette, skal du besøge et professionelt cykelværksted.
Vask
Det er altid en god idé at afslutte med en grundig vask med haveslangen. Brug eventuelt en blød børste til at nå ind de smalle steder.
Besøg et professionelt cykelværksted for hjælp
Hvis du ikke helt har mod på selv at kigge din cykel igennem, kan du altid besøge et lokalt cykelværksted. Hvis din cykel blot har brug for et rutinetjek, behøver det heller ikke være synderligt dyrt, og hvis du er studerende, så spørg efter studierabat.