Regelmæssig rengøring kan gøre underværker
De fleste husejere har oplevet, at kloaksystemet er stoppet – men for mange kan det være svært at finde ud af, hvordan man løser dette problem. Da kloaksystemet er skjult i huset, kan man hurtigt komme til at glemme at vedligeholde rørene. At vedligeholde sit kloaksystem kræver dog ikke det store arbejde. Faktisk kan man nøjes med at rense kloakken et par gange om året. Dette gør man ved at spule rørene igennem. På den måde sikrer man sig, at der ikke sidder noget fast i kloaksystemet, som kan stoppe rørene til. Står du overfor et større problem med kloakken, kan du overveje kloakservice. En kloakmester har nemlig den fornødne erfaring og det helt rette udstyr til at løse kloakproblemer på kort tid.
Find og løs kloakproblemerne i tide
Hvis du oplever, at afløbet i håndvasken har svært ved at trække ud, behøver du i første omgang ikke at tage kontakt til en kloakmester. Dette er nemlig en problematik, som man hurtigt og effektivt kan løse selv. For at rense rørene igennem er det en god idé at hælde kogende vand ned i afløbet. Dette opløser fedtrester og andre substanser, der kan være med til at tilstoppe rørene. Som udgangspunkt bør du ikke forsøge dig med kemikalier. Dette gør ofte mere skade end gavn, da man kan risikere at ætse rørene og gøre dem utætte.
Sådan forlænger du levetiden på dit kloaksystem
Man behøver ikke at foretage mange ændringer i husholdningen for at forlænge levetiden på sit kloaksystem. Tværtimod kan man let undgå uforudsete hændelser ved at følge disse simple råd:
- Undgå at smide andet end vand og papir ud i afløbet. Fjern altid hår- og sæberester efter badet – og lad være med at putte hygiejnebind, vat eller tamponer i toilettet.
- Rens tagrender og afløb regelmæssigt – så hjælper du kloaksystemet godt på vej.
- Få en professionel kloakmester til at tjekke større kloakproblemer. Er der huller i rørene, bør man aldrig forsøge at løse problemet selv. Få altid en erfaren kloakmester til at undersøge kloaksystemet.
Har man øje for disse huskeregler, kan man forlænge levetiden på sit kloaksystem med mange år – og det kan i høj grad betale sig rent økonomisk!