Hvad er vokstavler?
Når man taler om biavl, er det nærmest umuligt
at komme uden om vokstavler – det er nemlig lige her, at bierne udvikler sig og producerer honning. Du har måske set en vokstavle før: Den er kendetegnet ved mange små sekskantede celler, som sidder på begge sider af tavlen.
Hvis du overvejer at kaste dig ud i at lave din egen honning, skal du have fat i nogle vokstavler.
Hvordan vælger man vokstavler?
Vokstavler er en helt central del af det at lave biavl, men hvordan vælger man egentlig de helt rigtige vokstavler? For mange kan det i starten være ret forvirrende at finde rundt i de mange former for vokstavler der findes, så hvilke er det lige, man skal bruge til biavl?
Når du skal vælge en vokstavle til din biavl, skal du først og fremmest vælge efter størrelse og antal. Det betyder bl.a., at du skal mærke efter, hvilke ambitioner du har. Hvor meget honning vil du gerne producere? Er det biavl på hobbyplan eller mere professionelt?
Forskellige typer vokstavler – kært barn har mange navne
Du har måske allerede søgt lidt på Google og opdaget, at der findes mange forskellige vokstavler inden for biavl. Yngeltavler, jomfrutavler, honningtavler, fodertavler og pollentavler er blot nogle få typer af vokstavler, der alle har forskellige formål.
Vokstavler kaldes også for kunsttavler, men det er det samme. Man opdeler typisk vokstavlerne i to: Jomfrutavler og yngeltavler. De kan begge bruges til at høste honning, men yngeltavlen må under ingen omstændigheder genbruges og skal sendes til omsmeltning efter høsten. Dette skyldes, at der er risiko for smittefare, hvis tavlen genbruges.
Jomfrutavlerne kan endvidere inddeles i honningtavler, fodertavler og pollentavler. I fodertavlerne samles sukker, hvis man fodrer bierne med sukker, og i pollentavlerne samles pollen. Dermed skal du sørge for at have tilstrækkeligt med vokstavler til din biavl.
